
10/02/2025
Business Central opgraderingsprojekt hos Scan-Pot👍
Vi er glade for at kunne annoncere, at vi hos Scan-Pot, der er en af vores gode ”gamle” kunder, hvor vi næsten siden vores spæde start i 2016 har supporteret og driftet deres eksisterende ERP-setup – nu opstarter et større projekt, hvor vi skal erstatte det nuværende NAV-setup.
Med udgangspunkt i ét centraliseret og skalerbart setup, implementerer vi i projektet hos Scan-Pot, den nyeste version af Microsoft Dynamics 365 Business Centrals SaaS løsning, inklusiv relevant cloud-teknologi samt nye moduler fra Continia Software.
Herefter vil Scan-Pot, med fokus på digitalisering og automatisering af processer i hele virksomheden, inden sommerferien arbejde i en ny, meget moderne og fremtidssikret løsning.
Vi ser ligeledes meget frem til at skulle vedligeholde, drifte og supportere det fremtidige Business Central setup de kommende mange år.
Scan-Pot blev etableret i 1979 og er i dag en verdensomspændende salgsorganisation i tæt samarbejde med udvalgte fabrikker og designere.
Scan-Pot disponerer over 16.000 m2 indendørs lager og 8.000 m2 udendørs lager, og i deres 500 m2 store showroom findes krukker fra det meste af verden, hvor udvalget dækker både indendørs- og udendørssortiment.
Der distribueres til førende supermarkeder, byggemarkeder, havecentre og planteskoler – se mere på 👉 www.scanpot.dk
Vi ser frem til endnu et godt projekt og succesfuld Business Central implementering – vi takker for tilliden, loyaliteten og fortsættelsen af det gode partnerskab.
Vi sætter emballering i højsædet, og alle paller bliver inden forsendelsen krympet i vores avancerede krympemaskiner.