(kr. 14.778)
2016: Cph.-Aarhus (kr. 30.000)
2015: Asta Maries 24 timers løb (kr. 14.700)
2014: IronMan Cph. Jeg har lavet denne side med henblik på indsamling til Land of Hope, da Anja Ringgren Lovén og baglandet i organisationen gør et helt formidabelt og særdeles nærværende arbejde for nigerianske børn og unge, som beskyldes for at være hekse for derefter at blive slået ihjel eller tortureret og
efterladt alene dybt traumatiserede uden fremtid. Uden Land of Hope vil de fleste gå ubemærket bort efter et kort liv i skjul, fulde af smerte og frygt. Denne forfølgelse af de ”afrikanske heksebørn” SKAL stoppes, og det varmer dybt ind i mit hjerte at mennesker som Anja ofrer sit liv for disse børn og unge samtidig med at det gør ondt helt ind i sjælen at følge Land of Hopes arbejde, når de hudløst ærligt formidler deres arbejde via deres facebookgruppe: ”Land of Hope”. Min indsamling til Land of Hope hedder: ”Running for Hope”, fordi at mit eget private projekt om gennemførsel af min første Ironman i 2014 savnede balance. Jeg betragter træningen frem mod gennemførsel af en Ironman, som en stor bedrift, men også et egoistisk valg, som i den grad savner et motiv og en balance for at kunne forsvare overfor sig selv at det er i orden at ofre så meget for at opnå et sådan mål. Da jeg stødte på Land of Hope og Anja, var missionen indlysende: Jeg vil indsamle midler til Land of Hope på vej mod Ironman udfordringen. Jeg vil frem mod KMD Ironman Copenhagen d. 24. august 2014 stille op i en række løb, cykelløb og triathlondistancer, hvor jeg vil løbe med Land of Hope reklamer på tøjet samtidig med at jeg vil formidle organisationens vigtige arbejde. Sideløbende håber jeg på at I vil bidrage til indsamlingen og være med til at udbrede kendskabet til Land of Hope og deres arbejde. De indsamlede midler til Land of Hope går 100% til de børn og unge, som samles op på gader, stræder og i efterladte huse. De går til at retsforfølge dem, som beskylder børnene for at være hekse samt mishandler og torturerer dem. De går til uddannelse og en lysere fremtid for et mere oplyst Afrika, hvor disse og lignende uhyrligheder ikke længere forekommer. Jeg håber inderligt at I vil bakke mig op i indsatsen. Jeg kom sikkert i mål efter ca. 11 timer og 45 minutter, 400-500 flyers blev uddelt under marathonen og i sidste ende havde mit netværk og netværks netværk samt et par virksomheder doneret kr. 30.000 til min indsamling til Land of Hope. Missionen for 2015 er klar og tilmeldingen fuldført til Fru Frederiksens 24 timers løb om Søerne i København d. 5. september kl. 10:00. De sidste 3-4 uger op til løbet starter jeg en lille indsamling via MobilePay direkte til Land of Hope samtidig med at jeg vil have 1.000 flyers med på dagen til uddeling. Op til Fru Frederiksens 24 timers løb, vil jeg plastret til med Land of Hope logoer løbe en lang træningstur med flyers om Søerne med start kl. 10 ved Marathon Sport i Østerbrogade enden den sidste søndag i hver måned. Hver tur tillægges 5 km, således at jeg den sidste søndag i juli måned løber den sidste lange træningstur på 50 km om Søerne med flyers og med forhåbning om at få et lille følge dele eller hele vejen nogle af disse søndage. I kan støtte Land of Hopes arbejde ved at donere et bidrag på MobilePay: 44170. Når I donerer må I meget gerne sende en hilsen eller kommentar til mig og andre, der ser min indsamling her på siden. Jeg håber på at kunne samle en kr. 5.000-10.000 via min indsamling op til løbet, men denne gang har jeg endnu mere fokus på at udbrede kendskabet til Land of Hope, hvilket kan være endnu mere værdifuldt på den lange bane. På trods af ikke at være langt tilfreds med min træningsindsats lykkedes det mig at gennemføre 24 timers løbet og tilbagelægge næsten 124 km. I perioden op til og på selve dagen fik jeg samlet set delt lige omkring 500 flyers ud og indsamlet kr. 14.700, igen primært via mit eget netværk, som jeg er dybt taknemmelig for at de ønsker at bidrage til sagen. Missionen for 2016 er endnu ikke offentliggjort nogle steder andet end her, hvor kun den mest nysgerrige læser når frem. Mine tanker går på at jeg ønsker at levere nogle gode oplevelser tilbage til de mange mennesker, som trofast har støttet min indsats de seneste par år. Dette har jeg tænkt mig at gøre via etablering af en aktiv familieevent med en række forskellige lege kombineret med et lille loppemarked fra privatpersoner, der ønsker at donere den pris de får for deres effekter, og godt til ganen fra forskellige foodtrucks, som alle donerer en vis procentdel af deres omsætning ved eventet. Eventet tænkes at være åbent for alle, og deltagerne vælger selv hvor meget de ønsker at betale for de aktiviteter de deltager i. Princippet går på at donere det man kan afse, og om det så er 1, 10, 100 eller 1.000 kr. pr. aktivitet man deltager i, er underordnet. Enhver krone tæller! Jeg håber og satser på at få stablet eventet på benene, og så vil jeg naturligvis og som altid deltage i nogle løb og triathlons, hvor jeg løber med Land of Hope på tøjet, og hvem ved, måske deler lidt overskydende flyers ud fra sidste år ;-)
Hver en krone gør en forskel og havner ikke i administration herhjemme eller korruption dernede, da Land of Hope er en 100% frivillig forening og Anja personligt tager til Nigeria og arbejder frivilligt i lange perioder, hvor hun sørger for at hver en krone går til de børn og unge der har behov for Land of Hope. Hvis du ønsker at bidrage med et årsmedlemskab af Land of Hope, kan dette gøres for et selvvalgt årligt beløb på alt fra kr. 100 og opefter om året. Du kan finde flere oplysninger om Land of Hope herom på deres hjemmeside: www.dinnoedhjaelp.dk. Du kan også vælge at støtte ved at lave en almindelig bankoverførsel til Land of Hope´s foreningskonto:
Spar Nord Bank Frederikshavn, Reg.nr.: 9006, Kontonr.: 4580176653.. Tak for dit bidrag og opbakning! KH,
Leif Dorph Rasmussen.