11/01/2025
På torsdag 16. januar kl. 19.00 er der Konfirmandforældre-aften i Præstegårdens mødesal.
Vi får besøg af Tom Hansen, der er projektmedarbejder i Cafe Exit, der fortæller om sit liv før og efter en lang fængselsdom. Tom er meget åben og fortæller om alle de døre, der lukker sig for en, når livet tager den drejning.
Alle – og ikke kun konfirmander, forældre m.fl. – er meget velkomne til at deltage. Tom har været på besøg tidligere, og det var en meget god og inspirerende oplevelse for alle – også for forældre og de unge.
Der vil også blive givet en kort information om de forestående konfirmationer.
Alle er som sagt velkomne. Denne aften serveres lidt ost, brød og vin.
Vallekilde-Hørve Menighedsråd og kirkefolk